Distancer & Startgebyr m.v.

Søndag den 14. maj 2017: Forårsklassiker med 5 ruter

 

Startgebyr:

35 km.DKK 75,-
85 km.DKK 175,-
140 km.DKK 300,-
185 km.DKK 350,-
220 km.DKK 400,-

Ved tilmelding efter den 30. april på 85, 140, 185 og 220 km betales et tillæg på DKK 50,-
Startgebyret dækker service og forplejning under løbet og en billet til en gang Chili Con Carne med ris/hjemmelavet biksemad med  en øl/vand efter løbet. Der er depoter med mad og drikke hver ca. 50 km. På 35 km ruten ved ca. 15 km.

 

Alders grupper:

<15, 15-20, 21-30, 31-40, 41-50, 51-60, 61-70, >70

Præmier:

Under løbet udtrækkes der en række lodtræknings præmier på startnumrene. Præmierne vil blive uddelt til de heldige vindere, umiddelbart efter målstregen ved DGI Huset er passeret.

 

 

 

 

 

 

 

Start og mål:

DGI Huset, Vejle Centret
Vestre Engvej 57
7100 Vejle

Målet lukker kl. 18.30 og kommer du i mål senere kan du ikke påregne registrering.

 

Omklædning og bad:

Der er omklædning og bade faciliteter i DGI Huset.

 

Ruteafmærkning:

Ruterne er afmærkede med skilte med pile.
Nogle steder vil der være malet pile på selve vejen og på kritiske steder vil Politihjemmeværnet og hjælpere vise vej.
Vær blot opmærksom på, at disse hjælpere ikke har myndighed til at holde anden trafik tilbage.
Færdselsreglerne skal til enhver tid overholdes.

 

 

 

 

 

 

 

Udlevering af startnummer og tidtagningschip:

Du skal afhente dit startnummer/chip i sekretariatet i DGI-huset, før start søndag eller lørdag mellem kl. 15.30 og 17.30

For at få udleveret dit startnummer/chip skal du medbringe din tilsendte kvittering for tilmelding til Grejsdalsløbet.

Chippen er en engangschip som skal påklæbes hjelmen.

Chippen skal ikke afleveres igen efter løbet.

Det er ikke muligt at anvende en personlig chip.

Din tid registreres når du passerer start- og målstregen.

Passerer du ikke start- og målstregen, både ved start og når du kommer i mål, vil din tid ikke blive godkendt, og du vil ikke blive registreret som at have gennemført løbet.

Tidtagningen vil ikke blive korrigeret.

Ønsker du at køre en anden distance, end den du er registreret til, kan du få din distance ændret ved henvendelse i sekretariatet før start.

Kører du en anden distance, end den du er registreret og startet til, kan du ikke efterfølgende få ændret din distance og din tid vil ikke blive registreret.

 


Starttidspunkter Grejsdalsløbet søndag den 14. maj – vejledende, første start:

220 km.Første start kl. 07:30
185 km.Første start kl. 08:30
140 km.Første start kl. 09:15
85 km.Første start kl. 11:00
35 km.Første start kl. 11:45

Der startes i hold á ca. 75 ryttere med 3 minutters mellemrum.


Afmelding

Skulle du mod forventning blive forhindret i at deltage i Grejsdalsløbet, efter at du har indbetalt startgebyr, gælder følgende:

Afmelder du inden 1. maj refunderes 50% af startgebyret. Herefter refunderes 50% af startgebyret kun mod dokumenteret sygdom.

 

Færdselsregler og følgebiler:

Grejsdalsløbet er et motionsløb, så alle færdselsregler SKAL overholdes.

Vi anmoder alle deltagere om at tage hensyn til øvrige trafikanter og rette sig efter henstillinger fra officials og andre hjælpere, der skal sikre afviklingen af løbet.

Følgebiler er strengt forbudt.

Deltagere, der modtager hjælp fra følgebiler, vil blive bedt om at forlade løbet.

Eventuelle følgebiler vil blive bedt om at forlade ruten.

Alle deltagere skal anvende godkendt cykelhjelm.

Brug af tri-styr eller anden form for styrforlængere er forbudt. Deltagere med sådanne monteret på cyklen vil blive anmodet om at afmontere disse, alternativt blive afvist ved start.